Vi vil ganske kort fortælle lidt om os, samt målet med vort opdræt.

Først vil vi lige kort præsentere os og hvem vi er. Kennel Leri består af Lena Pichler Bjerre og Erik Bjerre, og selvfølgelig vore hunde. Vi bor med vore hunde i trekantsområdet mellem Slagelse, Korsør og Skælskør. Min interresse for Schæferhunde startede meget tidligt allerede ved 16 års`alderen. Jeg havde ikke hund selv, det kunne jeg ikke få, men jeg gik så og luftede andre folks hunde. Efter en del år i udlandet, vendte jeg hjem i 1986 medbringende en Østrigsk Schæferhund. Jeg startede med at træne i Schæferhundeklubben, og opnåede også her en del resultater med min dengang meget umulige hund. Indenfor Schæferhundeklubben er det igennem årene blevet til en række af, aflagte brugsprøver, samt avlskåringer, og ikke mindst deltagelse på både Danske og udenlandske Hovedavlsskuer. Som medlem igennem en årrække er det gennem tiden også blevet til bestridelse af forskellige poster, hvor jeg idag er Ark og Avlsvejleder i Kreds 51 Brøndby og Kreds 3 Ballerup, samt autoriseret Instruktør under Brugshunderådet.

Erik som kom til senere (1990), havde på det tidspunkt ikke nogen relation til Schæferhunde. Han var sejlsportsmand, på højt plan, men det var svært at få to omkostningsrelaterede interresser til at fungere. Han begyndte at interresere sig for hundesporten, som figurant, blev godkendt første gang i 1993, og har været godkendt figurant i flere år nu, man må jo nok sige at det er godt gået, da han på nuværende er Danmarks ældste i en alder af 65 år. Eriks force med hundene er, at han bringer dem i form, ved løb i skoven, hvilket er uhyre vigtigt når de skal trænes i brugsarbejde, men selvfølgelig også ved udstillinger. Erik er hjemmegående da han er på efterløn, så vore hunde har optimale betingelser.

Da vi startede havde vi nogle hunde fra 1990 - 1993 som ikke rigtig opfyldte de alm. krav, som man skulle kunne stille til en Schæferhund, det var hunde som vi havde på udstationering, eller vi havde købt. Dette blev årsagen til at vi selv startede kennel, så vi søgte efter en tæve de r kunne opfylde de fleste af de krav vi mente man skulle kunne stille til en avlstæve, og i 1993 registrerede vi vort eget første kuld hvalpe, efter en tæve ved navn Zelly vom Brachttal. Vi havde startet et samarbejde med to kenneler i Tyskland (læs mere under Kennel), og derfor har vi idag hunde, som begår sig godt alle steder, i og med, at det er deres avlsmateriale, der ligger til grund for vore nuværende avlslinier. For os er det vigtigt at vore hunde er sunde og raske, men også at de er i besiddelse af deres brugsegenskaber.

Vores mål med at opdrætte hunde, er til stadighed, at forsøge at forbedre de kvaliteter, som vi mener lige netop schæferhunden er i besiddelse af. Her tænkes på brugsegenskaber (drift - og belastbarhed), alsidigheden, den mentale sundhed, og eksteriør,. Det kan godt være at vore hunde ikke lige altid går som de forreste på en udstilling, men det vigtigste for os er at de til enhver tid er sunde og raske, og er istand til at fungere, i det tildels stressede samfund som vi har idag.

Indtil dato har vi fået, Brugskåret / Avlskåret omkring 55 hunde, hvilket er et ganske pænt antal , vi har opnået at få tildelt 2 x avlsklasse, stillet opdrætsklasseer, og afkomstgrupper, og vi bestræber os på at det gerne skulle blive endnu flere. 2004 fik vi tildelt opdrætternålen af Schæferhundeklubben. Hvilke krav der stilles hertil kan du evt. læse om ved at kigge under klubbens hjemmeside, som du finder under vor linkside. I 2010 var kronen på værket at vi stillede opdrætsklasse i Tyskland på det Tyske Hauptzuchtschau, dette er der kun 1 dansk opdrætter der har gjordt før os, nemlig Kennel Karat.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at vi syntes selv, at vore hvalpekøbere har været dejlige mennesker, som har været sig det ansvar bevidst, som det er at få en ny hvalp i huset. Mange af disse er idag meget gode venner , som vi ser med jævne mellemrum. Især må vi sige at det er prisværdigt at flere af jer hægter sig på gang på gang, og flere af jer tager også med til både Holland og Tyskland, hvor i også stiller jeres hunde, dette vil vi gerne sige rigtig mange tak for, at i både har lysten, og den tid der skal til for at kunne være med til disse kæmpe arrangementer, men vi hygger os og syntes selv at vi har det godt med hinanden.

Samtidig vil jeg også gerne nævne at vi sætter stor pris på de træningskamerater som hjælper os med vore hunde på den brugsmæssige side, uden deres hjælp ville vi ikke være istand til at kunne fremføre vore hunde, med så stor diciplin, som det nu engang er når man deltager i ting der foregår udenfor landets grænser.

Det sidste nye i vores kennel er at der nu er opsået et Kennel Team-Leri på baggrund af vore hvalpekøbere og med Erik i spidsen, og med selskab af Per, Pav og Jesper, så er de klar til at komme med og opdrætte hvalpe, samt konkurere endnu mere end hvad de hidtil har gjort. det vil dog altid være et samarbejde, og lån af hunde på tværs mellem Kennel Leri og Kennel Team-Leri.

Vi håber med denne info, at i syntes i har lyst til at studere vores hjemmeside nærmere, er der noget i syntes mangler så send en mail.

Med venlig hilsen

Lena Pichler Bjerre.

Boeslunde Byvej 60

4242 Boeslunde - danmark

Tlf.: (+ 45) 40 16 89 39